Guardiola: Kommer ikke tilbage til FC Barcelona igen
Illustration
Bundesliga

Guardiola: Kommer ikke tilbage til FC Barcelona igen

Den succesfulde manager afviser, at han nogensinde vil få manageransvaret i FC Barcelona igen.

Hvis der sidder nogle Barcelona-fans rundt om i verden og håber på at se Pep Guardiola i spidsen for det catalanske storhold igen, så bliver de desværre skuffede. Såedes meddeler den spanske Bayern München-manager nu, at han aldrig vender tilbage til FC Barcelona igen.

- Jeg kommer ikke til at stå i spidsen for FC Barcelona igen. Jeg mener, at der er cyklusser i livet, og min i Barcelona er afsluttet. Min kone arbejder i byen, og planen er da også at vende tilbage til byen og bo der, men ingen kan sige hvornår det bliver, udtaler Guardiola til Mundo Deportivo.

Guardiola var i fire år manager for FC Barcelona fra 2008-2012, hvor han skabte et af de bedste fodboldhold i verden. I perioden med Guardiola som manager vandet Barcelona intet mindre end 14 trofæer, herunder tre spanske mesterskaber, to Champions League-titler og to gange kunne man kalde sig verdens bedste klubhold.