Højbjerg afviser ikke Augsburg-forlængelse
Bundesliga

Højbjerg afviser ikke Augsburg-forlængelse

Pierre-Emile Højbjerg er åben for at forlænge lejeaftalen med Augsburg.

I vinter lod Pierre-Emile Højbjerg sig udleje fra Bayern München til Augsburg, og det match har været en succes. Danskeren har været fast mand på Markus Weinzierls hold og i forrige weekend scorede han sit første mål for klubben i en kamp mod Paderborn.

- Jeg føler mig godt tilpas i Augsburg, men min kontrakt udløber d. 31. maj. Heldigvis er jeg i den situation, at jeg ikke står og skal ud og finde en ny arbejdsgiver.

- Jeg har lært utroligt meget her, og jeg vil ikke være utryg ved at tage et halvt eller et helt år mere her i Augsburg. Jeg vil nu heller ikke være utryg ved at tage tilbage til Bayern München, siger Højbjerg til DR Sporten.

Den 19-årige dansker har kontrakt med Bayern München til 2018.