HSV overraskede og snød Christensen og Gladbach
Bundesliga

HSV overraskede og snød Christensen og Gladbach

Borussia Mönchengladbach kom foran i udekampen mod Hamburger SV, der dog alligevel snød favoritterne og vandt med 3-2.

I de seneste sæsoner har Hamburger SV kæmpet for at undgå nedrykning i Bundesligaen. Noget bedre har det set ud i denne sæson, hvor en skidt periode dog har bragt holdet tilbage i fare. Søndag fik nordtyskerne dog luft med en overraskende 3-2 sejr efter drama hjemme mod Borussia Mönchengladbach.

Gæsterne med danske Andreas Christensen fra start åbnede godt. Allerede efter 14 minutter kom Gladbach foran, da Fabian Johnson nåede først til et indlæg og bragede holdet foran. Herefter kom Hamburger SV bedre med, og Josip Drmic kom hurtigt tæt på udligningen. Drmic manglede dog det sidste i sin afslutning.

Det blev dog en Gladbach-spiller, der skulle hjælpe Hamburger SV tilbage i kampen. Martin Hinteregger forsøgte at stoppe værterne i et godt angreb, men sendte uheldigt bolden i eget net. Et minut før pausen blev jublen total på lægterne i Hamburg, da Artjoms Rudnevs umarkeret kunne bringe hjemmeholdet i spidsen.

Anden halvleg bød på chancer i begge ender. Først var Josip Drmic tæt på at øge for HSV, inden Thorgan Hazard fra nært hold bragede bolden forbi. I slutfasen slog værterne dog til på ny. Emir Spahic headede bolden videre til Ivo Ilicevic, der sendte Hamburger SV yderligere i front. 

Få minutter før tid fik Raffael skabt spænding efter et godt indlæg fra Oscar Wendt, men tættere på kom Gladbach ikke, og tabte overraskende med 3-2.