Neuer: Jeg vinder ikke Ballon d'Or
Illustration
Bundesliga

Neuer: Jeg vinder ikke Ballon d'Or

Manuel Neuer siger, at han ikke kommer til at vinde prisen som verdens bedste fodboldspiller, da han ikke er en reklamefigur som Cristiano Ronaldo.

Den tyske landsholdsmålmand Manuel Neuer er kommet med en kontroversial udmelding kort tid før, at den præstigefyldte Ballon d'Or-pris skal gives til verdens bedste fodboldspiller. Neuer mere end antyder, at Cristiano Ronaldo vil vinde prisen, fordi hans image er bedste i branchen.

Den tyske keeper siger, at han ikke er favorit til prisen, da han ikke går på den røde løber eller laver undertøjsreklamer:

- Jeg er en sportsmand og ikke ambassadør for sporten, udover at jeg er Adidas foretrukne. Jeg er ikke en fyr, der stiller mig op i undertøj. Faktisk kan jeg meget bedre lide det grønne græs frem for den røde løber, siger Neuer til Kicker.

Manuel Neuer var en af nøglefigurerne for Tyskland, da de denne sommer vandt VM i Brasilien, men kigger Neuer på statistikken, er der heller ikke meget, der taler for, at den stærke tysker keeper står forrest i køen, når prisen som verdens bedste fodboldspiller skal uddeles. Således er det ikke sket siden 1963, at en målmand har vundet prisen som verdens bedste fodboldspiller:

- Efter kampen viser de altid mål, driblinger og oplæg, forklarer Neuer.

I 1963 var det den russiske målmand Lev Yashin, der løb med prisen som verdens bedste fodboldspiller.