Ombejlet Højbjerg er på vej væk fra Bayern
Illustration
Bundesliga

Ombejlet Højbjerg er på vej væk fra Bayern

Pierre Emile Højbjerg efterlader ingen tvivl om, at han vil væk fra Bayern München.

Den danske landsholdsspiller Pierre Emile Højbjerg har flere gange udtalt, at han vil væk fra Bayern München. Nu gentager den 19-årige midtbanemand sit budskab over for Tysklands mest respekterede fodboldavis, Kicker

I et interview med Kicker fastslår Højbjerg således sin ambition om at finde en ny klub. 

- Jeg har lært alt her. Bayern er den bedste skole, jeg kan få, men jeg føler mig klar til at tage springet. Jeg vil i gang. Bayerns trup er så stærk. Det er nok ikke på nuværende tidspunkt, at jeg kan tage mit næste skridt her, siger Pierre Emile Højbjerg til Kicker

Pierre Emile Højbjerg er efter sigende på ønskelisten i flere tyske klubber. Således skulle både Hannover '96, Augsburg og Borussia Mönchengladbach være blandt bejlerne til Højbjergs signatur. 

I weekenden udtalte Hannovers manager Dirk Dufner, at Højbjerg er en interessant spiller, som man er interesseret i at købe til den rette pris.