Video : Tipsbladet
Bundesliga

Timo Werner har ingen fremtid i klubben

Timo Werner har angiveligt ingen fremtid i RB Leipzig, der har udlejet ham til Tottenham.

Timo Werner går en uvis fremtid i møde.

Den tyske angriber er lige nu udlejet til Tottenham fra RB Leipzig, og lejeaftalen løber sæsonen ud.

Den 28-årige angriber skal dog ikke sætte næsen op efter at komme tilbage til RB Leipzig, der gerne vil af med ham.

Sky Sport Germany skriver, at Werner ingen fremtid har i klubben, og at man derfor håber på at finde en løsning.

Tottenham har en købsoption i lejeaftalen, som angiveligt lyder på 17 millioner euro, men det er endnu ikke sikkert, om Tottenham vil tage den i brug.

Bliver den ikke det, så kan RB Leipzig være nødsaget til at tage Timo Werner tilbage, da han har kontrakt til sommeren 2026.

I Tottenham har Werner indtil videre spillet ni kampe, hvori han har bidraget med to kasser og to assister.

Werner ligger nummer to på lønningslisten i RB Leipzig, så klubben ville nok ikke have noget imod at skippe ham afsted.