Barcelona må undvære forsvarstårn mod Bayern
Foto: Polfoto
Champions League

Barcelona må undvære forsvarstårn mod Bayern

Jérémy Mathieu er skadet og går glip af onsdagens Champions League-semifinale.

Det er ikke kun Bayern München, der er ramt af skader forud for onsdagens brag af en semifinale i Champions League. Også tyskernes kombattanter fra FC Barcelona må undvære en nøglespiller. 

FC Barcelona meddeler således på sit website, at forsvarsspilleren Jérémy Mathieu går glip af kampen. Franskmanden døjer med en skadet achillessene i sin højre ankel og kommer derfor ikke i aktion i onsdagens kamp. 

Den 192 centimeter høje forsvarsspiller har ellers været en god mand for FC Barcelona i denne sæson, hvor han særligt har været vigtig i forbindelse med klubbens dødbolde. 

Bortset fra Jérémy Mathieu kan FC Barcelonas cheftræner Luis Enrique råde over en fuldt ud kampklar trup.