Cool Dolberg: Spillede bare mit normale spil
Foto: Ajax
Champions League

Cool Dolberg: Spillede bare mit normale spil

Kasper Dolberg udtaler, at han egentlig bare spillede sit normale spil, da han her til aften fik debut i CL-kvalifikationen mod PAOK Thessaloniki.

Kasper Dolberg fik i aftes sin debut for Ajax, og det gik da meget godt: Danskeren reddede hollænderne fra den helt store fiasko og sikrede Amsterdam-klubben 1-1 hjemme på Amsterdam Arena. Og Dolberg var cool efter opgøret:

- Selvfølgelig var der pres på, men træneren bad mig spille det spil, jeg normalt gør. Det forsøgte jeg at gøre. Vi skulle have scoret mere og havde også mulighederne til det. Men jeg føler mig sikker på, vi nok skal vinde i Grækenland, siger en selvsikker Dolberg til Ziggo Sports. 

Det er på onsdag i næste uge, at Dolberg og Ajax skal forsøge at avancere mod grækerne på Toumba Stadium.