Di Matteo: Ronaldo er kun et menneske
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Champions League

Di Matteo: Ronaldo er kun et menneske

Roberto Di Matteo er meget opmærksom på den trussel, som Cristiabo Ronaldo udgør mod Schalke, når Schalke og Real Madrd tørner sammen i Champions League onsdag aften.

Roberto Di Matteo er optimistisk forud for Schalke 04's Champions League-opgør mod Real Madrid, som bliver sparket i gang onsdag aften. 

Di Matteo ved nemlig godt, at Real Madrid er storfavoritter til at gå videre frem for Schalke 04, men den italienske træner tror på, at Schalke kan vise sig værende en svær modstander for den spanske storklub. 

- Vi vil gå efter sejren, selvom vi møder e virkelig stærkt hold. Real Madrid er favoritter til at vinde begge opgør, men vi er et erfarent hold, og det vil vi bevise på banen, siger Roberto Di Matteo til Football-Espana. 

Cristiano Ronaldo har i de seneste opgør for Real Madrid ikke været helt så målfarlig, som han plejer at være. Men det ændrer ikke på, hvor stor fokus Schalke vil have på Ballon d'Or-vinderen.

- Vi har den samme mening om Ronaldo, som alle andre har. Han har vundet Ballon d'Or, og han er en spiller, som er i stand til at vinde en kamp på egen hånd. Vi vil forsøge at stoppe ham som et hold. Han er jo kun et menneske, og han kan ikke altid levere sit bedste, men han er en rigtig god spiller, som kan afgøre en kamp uanset hvad.