Juventus slog Dortmund i intens affære
Foto: Foto: Antonio Calanni/Polfoto
Champions League

Juventus slog Dortmund i intens affære

Juventus kunne juble over sejr i første møde, da Dortmund tabte med 2-1 i Italien.

Spænding og jævnbyrdighed var i vente, da Juventus tog imod Dortmund i Champions League. Elementer der i store dele af kampen da også blev kendetegnende, da Juventus med 2-1 sikrede sig sejren.

Gæsterne fra Bundesligaen startede offensivt, og kom hurtigt tæt på. I kampens andet minut måtte Ciro Immobile dog se sit langskud snige sig over mål. Dortmund havde held med et højt pres i indledningen, men det var Juventus, der først slog til.

Roman Weidenfeller kunne efter 13 minutters spil kun halvklare indlægget fra Alvaro Morata, og tæt under mål sparkede Carlos Tevez hjemmeholdet foran. Dortmund viste dog god moral efter scoringen, og kæmpede sig tilbage. Det skulle give pote efter 17 minutters spil.

Chiellini gled i Juventus forsvaret, og alene igennem udnyttede Marco Reus sikkert til 1-1. Herfra stod der Dortmund på opgøret, men det var hjemmeholdet, der på ny kom foran før pausen. Paul Pogba brød igennem i venstre side, og serverede bolden for fødderne af Alvaro Morata, der gjorde det til 1-2. Cifrene der blev status ved pausen.

I anden halvleg var der længere mellem de store tilbud. Kampen var dog fortsat en afvekslende affære med gode takter i begge ender, hvor Juventus forsøgte at lukke kampen, mens Dortmund forsvarede et fornuftigt udgangspunkt.

Farligt blev det dog først for alvor med et kvarter igen, da en helt fri Chiellini headede over mål i feltet. Tættere på kom ingen af de to mandskaber, og dermed kunne Juventus glæde sig over sejren, mens Dortmund endnu har fornuftige chancer for videre avancement.