Video : Tipsbladet
Champions League

Man City-stjerne storroser FC København-fans

Nathan Aké var imponeret over kulissen i Parken, fortæller han efter kampen mod FC København.

PARKEN (Tipsbladet): Der var dømt fodboldfest på Østerbro tirsdag aften, og mere end 30.000 tilskuere var dukket op i Parken. Og FC Københavns fans fik i den grad skabt en kulisse, der var en Champions League-knockoutkamp værdig med en stor tito og konstant sang.

I mixed zone efter kampen var Nathan Aké også fuld af ros over for atmosfæren i Parken. 

- Atmosfæren er fantastisk. Sidste år lagde vi mærke til det. Fansene synger i 90 minutter, og selv i opvarmningen er de klar. Det er en fantastisk atmosfære, siger Nathan Aké til Tipsbladet og den skrevne presse og tilføjer om kampen:

- Det var svært. Det er et svært sted at komme, og det er ikke nemt at bryde dem ned, men alt i alt spillede vi godt og kan være tilfredse med præstationen,

Nathan Aké havde desuden ros til overs for flere FC København-spillere.

- Angriberne er hårde at spille over for, og man skal være koncentreret. Jeg kender min landsmand Kevin Diks, som er en god spiller. De har kvalitet overalt på banen, men jeg synes, at vi kontrollerede kampen i dag,

Hvad med målmanden Kamil Grabara?

- Ja, han er virkelig god. Han er virkelig god med fødderne og havde mange redninger i dag.

Nathan Aké og Manchester City vandt som bekendt kampen med 3-1, og returopgøret spilles den 6. marts klokken 21.00 i Manchester.