Zanka: Jeg var ikke to potter pis værd
Illustration
Champions League

Zanka: Jeg var ikke to potter pis værd

Mathias Zanka Jørgensen spillede en elendig kamp mod Leverkusen og er ikke bleg for at erkende det.

Mathias Zanka Jørgensen kostede ene mand Leverkusens mål til 1-0, og heller ikke ved målet til 4-0 så FCK-forsvareren godt ud, og det var den tidligere PSV Eindhoven-spiller den første til at erkende, da han efter kampen talte med TV3+.

- Jeg vil gerne pege fingre af mig selv - ikke af andre. Jeg var ikke to potter pis værd. Det var bare ikke godt nok fra min side i dag, så jeg er ikke tilfreds, sagde Zanka og tilføjede:

- Nogle dage er man uheldig og er ikke der, hvor man skal være, og så kommer en ulykke sjældent alene. Jeg er ikke tilfreds, og jeg er rigtig forbandet på mig selv over den måde, jeg spiller den her kamp på. Der er ikke så meget mere at sige.

På trods af nederlaget kan FCK se frem til at spille Europa League.