Bundesliga

Hamrén har snakket med Rosenborg hele vinteren

AaB-træneren er fortsat i løbende dialog med den norske traditionsklub, hvor han starter som træner til juni

Rosenborg og Erik Hamrén ved nogenlunde, hvad de går ind til, når den nuværende AaB-træner starter i den norske storklub den 1. juni.

- Alting bliver ikke vendt på hovedet, når Erik Hamrén kommer. Vi har snakket sammen hele vinteren. Det bliver en forsigtig tilnærmelse i forhold til det, han ønsker at indføre, siger sportsdirektør Erik Hoftun til Verdens Gang.

Hoftun mener derfor ikke, at Erik Hamréns tiltrædelse vil revolutionere holdet fra Trondheim:

- Vi har snakket med Hamrén om, hvilket slags oplæg, han vil køre og også lidt om, hvordan han ønsker at spille. Der er meget, som ligger der fra før, men så bliver der også gjort nogen småjusteringer.

Alligevel er der dog én ting, som springer i øjnene. Hamrén selv har ikke en fortid i Rosenborg, som det ellers er normalt for trænerne i klubben.

- Det er naturligt at Rosenborg også må ændre sig. For det første har vi en ganske ambitiøs målsætning om at blive blandt de 30 bedste i Europa og så er det klart, at Rosenborg må blive større. Det er en naturlig konsekvens af målene. Vi ønsker at være ledende i Norge, og at konkurrere imod europæiske. Der er en del udfordringer, men jeg ser ikke på det som et problem, forklarer Erik Hoftun.

Erik Hamrén har til sommer været i AaB som træner i 4½ år.