De Gea: Chokerende at slå Casillas
Illustration
EM

De Gea: Chokerende at slå Casillas

David De Gea var overrasket over at starte den seneste landskamp for næsen af rutinerede Iker Casillas.

Efter en skuffende VM-slutrunde i Brasilien havde den spanske landstræner lagt op til store ændringer på sit landshold. Dette blev en realitet i seneste testkamp mod Frankrig, hvor Spanien tabte med 1-0 med flere rutinerede spillere på bænken. 

En af dem var målmand Iker Casillas, der måtte lade sin plads til Manchester United-keeper David De Gea. Et træk der selv kom bag på opgøret aktører, hvor startpladsen for alvor overraskede De Gea:

- Jeg hørte lidt snak om en startplads inden kampen. Det chokerede mig lidt, da det skete, men jeg er lykkelig over beslutningen. Jeg tænker ikke på at erstatte Iker. Han er stadig ung af en målmand at være, og han har mange år tilbage på topplan, siger David De Gea til Cadena Sur, og er samtidig overrasket over den store udskiftning på holdet:

- Det er lidt underligt den måde, holdet har ændret sig. Disse spillere har længe båret Spanien og har været nøglefigurer på holdet, men mange af de unge spillere, der presser sig på, vil også blive dette, mener keeperen. 

Spanien indleder deres vej mod EM-slutrunden mandag aften, når holdet møde Makedonien på hjemmebane.