Tyskland huser nogle af de største og flotteste stadioner i fodboldeuropa, som får lov at blive kulisse til Europamesterskaberne til sommer.
Ved den lejlighed får de også besøg af det danske landshold, der møder England, Slovenien og Serbien i gruppe C. Du kan få overblikket over alle EM-grupperne HER.
Der var sågar mulighed for, at Hjulmand og kompagni fik lov at spille kun to timer fra den danske grænse i Hamborg - men sådan gik det ikke.
Danmark skal i stedet spille sine tre gruppekampe i henholdsvis Stuttgart, Frankfurt og München - alle tre byer beliggende i det sydlige Tyskland.
Kampprogrammet ser således ud:
16. juni, Stuttgart, MHPArena (Hjemmehold: VfB Stuttgart, 54.000 kapacitet)
Danmark - Slovenien
20. juni, Frankfurt, Waldstadion (Hjemmehold: Eintracht Frankfurt, 46.00 kapacitet)
Danmark - England
25. juni, München, Allianz Arena (Hjemmehold: Bayern München, 67.000 kapacitet)
Danmark - Serbien
Kilde: UEFA