Premier League

Ferguson: '99-treble kan ikke overgås

Alex Ferguson tænker stadig på 99-sæsonen, hvor Manchester United vandt The Treble. Han tror aldrig, det sker igen.

Onsdag spiller Manchester United Champions League-finale mod Barcelona. Men selvom englænderne vinder, bliver det ikke til en gentagelse af 1999-sæsonen. The Red Devils tabte nemlig FA Cup-semifinalen til Everton på straffespark.

- Der går sjældent en uge, uden jeg tænker på et noget fra vores bedrift i 1999, da vi vandt vores unikke Treble, siger Sir Alex Ferguson til Manchester Uniteds hjemmeside.

Den fantastiske bedrift var, ifølge Ferguson, et sammenfald mellem flere vigtige faktorer.

- Du skal have en god trup, et kvalitetshold, for at undgår skader til vigtige spillere. Og du skal bruge held, hvis ikke aktivt på din side, så i det mindste heller ikke til din rival, siger United-træneren.

- Med disse faktorer og ren karakterstyrke drog holdet for ti år siden fordel, så vi vandt Premier League med ét point foran Arsenal, sikrede os FA Cup'en ved at slå Newcastle 2-0 og derefter overraskede Bayern München med to mål i overtiden i en sensationel 2-1-sejr, husker Sir Alex.

- Der er så mange minder, der er lavet af glorværdige stykker af magi og hjertestoppende iver. Det var et hold bygget omkring nogle stærke karakterer som for eksempel vores store målmand Peter Schmeichel og selvfølgelig den ligeså kommanderende anfører Roy Keane, roser Ferguson den danske målmand og slutter:

- Det lykkedes for os: vi sikrede os vores Treble, en bemærkelsesværdig og uforglemmelig indsats, som jeg stadig ikke tror vil blive gentaget i min levetid.