FC Midtjylland fik flot sejr over Videoton
Europa League

FC Midtjylland fik flot sejr over Videoton

FC Midtjylland fik en flot sejr over Videoton, som blev besejret på udebane med 1-0 i det ungarske.

FC Midtjylland gæstede her til aften Videoton, og her vandt midtjyderne. 

Allerede efter to minutter fik FCM en stor mulighed, da Halsti headede over mål. Tre minutter senere var hjemmeholdet alene med Dahlin, men modspilleren fik ikke ordentlig kontrol over bolden. Kort før halvlegen fik FCM en fin chance, men Sisto skød lige på den ungarske keeper. 

10 minutter inde i anden halvleg kom FC Midtjylland på 1-0. Det var Novak, der bragte Jess Thorups drenge foran. En bold blev sendt frem til tårnhøje Onuachu, som headede den videre til Novak, der tog et træk forbi en modspiller og bragte Herning-mandskabet i front. 

Efter 67 minutter fik hjemmeholdet en stor mulighed, men hjemmeholdet skød over mål. 

Meget mere skete der ikke i opgøret, og dermed må man så sandelig sige, at også FCM står med gode kort på hænderne inden returopgøret på MCH Arena.