Video : Tipsbladet
Europa League

Lyngby gik ned til sidst

De blå danskere var undertippede mod russiske Krasnodar og nåede næsten målet.

Ikke mange havde tippet Lyngby store chancer, da de stillede på mod Krasnodar på udebane.

Det var dog udeholdet, der startede bedst, da David Boysen hamrede den på stolpen på frispark efter ni minutter.

Lyngby var i den grad med, og især Jesper Christjansen var meget aktiv og tvang russerne til ay koncentrere sig.

Russerne kunne også true den anden anden vej, men selv om Mikkel Andersen blev testet en enkelt gang i første halvleg, så var det dog småt med chancer til den russiske bjørn, som ikke brølede voldsomt meget.

Gang på gang kunne Lyngby stå imod Krasnodars kombinationsspil, mens de selv uimponerede slog tilbage mod det det russiske mål.

Vi skulle dog frem til anden halvleg, før netmaskerne blafrede, og det var i dansk favør. Efter flere nærgående blå forsøg fumlede russerne efter et hjørnespark, og så kunne Jeppe Kjær prikke bolden det sidste stykke over stregen.

Vild dansk jubel, men måske for meget. For blot to minutter efter var svenske Viktor Claesson fri foran mål og kunne sende den ind bag Mikkel Andersen til 1-1.

Lyngby var dog slet ikke færdige med at skyde den anden vej og var tæt på, men trætheden begyndte dog at melde sig, og så blev det ren overlevelse til sidst.

Desværre måtte man slippe taget i sidste sekund, da Suleymanov bankede den ind efter et hjørnespark. Bittert, men 1-2 er dog til at leve med til returen.