Generelle

AGF's John Arne Riise, OBs sølvstormere, Gale Lehmann, Jonas Kamper og Istanbuls blødende Løver

Tipsbladet er på gaden med fokus på AGF's Superligapotentiale og en præsentation af klubbens nye John Arne Riise-klon. Mød også Rasmus Falk og OB's sølvkandidater, familiemanden Jonas Kamper, Jens Lehmann og Istanbuls Blødende Løver.

Tipsbladet Update er på gaden tirsdag 22. marts med bl.a. følgende indhold:

Søvsmeden Falk: Bedømt ud fra OB's besøg i Silkeborg mangler fynboerne yderligere en eller to kreative spillere i stil med Rasmus Falk for at omsætte deres fysiske overlegenhed og spilovertag til åbne målchancer. Men en lille kulturrevolution er allerede på vej med Falkens vej til startopstillingen, og sølvmedaljerne kan lige så godt lande i Odense, som på Vestegnen eller Heden.

AGF har Top 6-potentiale: AGF er kommet plnamæssigt fra start i 1.division, men har klubben allerede nu potentialet til at spille med i "Suppen"? Og hvem er John Arne Riise-klonen ude på venstre back?

Fodbolden gjorde ondt: Jonas Kamper valgte det trygge, gode liv for sine kone, døtre og sig selv, da han sidste sommer skulle vælge mellem større udenlandske kontrakter og overleverne fra Randers FC.

Istanbuls løve bløder: Den tyrkiske storklub Galatasaray er i gang med en historisk dårlig sæson, der kulminerede fredag med et hjemmebane-nederlag i super-derbyet mod Fenerbahce. Nu venter alle på, at cheftræner Hagi, engang kendt som Rumæniens Maradona, får sparket for anden gang.

Tysk pensionist vs. spansk nemsis: »Han hader mig,« sagde Manuel Almunia, lige før Jens Lehmann rejste hjem til Stuttgart. Nu er den tyske nødløsning tilbage i Arsenal og kan tænkes at ville have sin plads tilbage efter spanierens drop mod West Bromwich Albion.

Villa vakler: Houllier lagt for had i Birmingham efter nederlag og pr-katastrofer på stribe.

Minder fra Ullevaal: Danmark møder Norge på lørdag. Det er der ingen grund til at frygte. Kom med ned ad Mindernes Allé.