Generelle

Bo Svensson frataget anførerbindet

Bo Svensson er ikke længere anfører i FC København. Cheftræner Hans Backe har valgt at give anførerbindet til svenske Tobias Linderoth. "Vi er inde i en forandringsfase i FC København, og derfor har vi valgt at skifte anfører. Tobias Linderoth bliver anfører, og Bo Svensson viceanfører", siger Hans Backe på www.fck.dk. Bo Svensson ønsker ikke at kommentere sagen overfor nyhedsbureauet Ritzau. Den tidligere anfører har endnu ikke indledt forhandlinger med FCK om en forlængelse af den kontrakt, der udløber til næste sommer.