Generelle

Dansker indrømmer snyd i Sverige

Den danske målmand Kim Christensen erkender, at han flytter stolperne tættere sammen, når han kan komme til det.

Inden kampen mellem Örebro og IFK Göteborg blev sat i gang, fangede kamerarer, hvordan IFK's danske målmand Kim Christensen, sparker målstolperne tættere sammen og på den måde gør målet mindre.

Efter kampen indrømmede Kim Christensen, at det ikke er et enkeltstående tilfælde.

– På visse baner sidder stolperne ikke fast i banen, og så sker det, at man forsøger, at flytte stolperne så mange centimeter, man kan. Jeg fik tippet af en målmandekollega for nogle år siden og siden har jeg også brugt det, siger Kim Christensen til Aftonbladet.

Kampens dommer fik flyttet stolperne på plads efter 20 minutters spil, da han blev gjort opmærksom på, at målet ikke var lige og efter kampen undrer han sig noget over Kim Christensens indrømmelse.

- Det er meget underligt, at han siger sådan, det er som at indrømme, at han snyder, siger dommer Stefan Johannesson

Kim Christensen selv, tager situationen helt roligt og siger, da han bliver spurgt om det er fairplay at gøre målet mindre:

- Det ved jeg ikke. Men som jeg ser det, er det op til Örebro at sætte stolperne fast, hvis ikke man vil ud for den slags igen. Det gælder jo også for dommeren at være opmærksomme. Men efter dette her, bliver de det nok.

Kim Christensens målmandskollega i den anden ende af banen onsdag aften var den tidligere Viborg-keeper John Alvbåge, og han erkender også at have gjort brug af samme trick.

- Vist er det sket, at man har trykket stolperne. Det var vel Pål Lunding, som begyndte på det for nogle år siden, og siden er det blevet mere normalt, siger John Alvbåge.

Nu diskuteres det i Sverige, hvorvidt Kim Christensen skal straffes for sine ugerninger.
Kampen mellem Örebro og IFK endte 0-0, hvilet betyder, at Göteborg-holdet mistede vigtige point i den tætte topkamp i Allsvenskan