Video : Tipsbladet
Generelle

Elkjær om Ståle: Han har ikke slugt FCK-afskeden

Preben Elkjær vurderer, at Ståle Solbakken ikke helt har slugt afskeden i FC København.

Sammenfaldende med FCK's historiske triumf i Champions League tirsdag tog Ståle Solbakken bladet fra munden i et opsigtsvækkende interview med Viaplay. 

Her fortalte FCK-legenden, hvorfor han ikke var at finde i Parken på den store aften. 

Han fortalte blandt andet, at han ikke ønskede at mødes med FCK-medejer Lars Seier og flere andre i hovedstadsklubben, han mente agerede "karakterløst" omkring sin fyring for godt tre år siden.

Solbakken forsikrede dog om, at han var 'færdig' med situationen og ikke længere bag nag. Den melding er Preben Elkjær dog ikke helt enig i. 

- Han er måske ikke helt så færdig, som han selv siger. Måske har han ikke helt slugt måden, det sluttede på i FC København. Han lagde os virkelig meget hjerte i den her klub. Det er noget, der ligger dybt, fortæller Preben Elkjær til Viaplay. 

Den norske cheftræner, der i skrivende stund er træner for det norske landshold, blev fyret i FCK tilbage i 2020 og har efterfølgende udtalt kritik over for klubbens håndtering af fyringen - og her er særligt Lars Seier blevet beskudt.

Ståle Solbakken var træner i FC København i sammenlagt tolv år, hvor han høstede otte dasnke mesterskaber og fire pokalturneringer.