Generelle

Erik Rasmussen tror på medaljer

AGF's cheftræner har store forventninger til sit hold, som han mener er fyldt med klassespillere.

Skal man tro Erik Rasmussen, går AGF en stor sæson i møde. De hvide fra Fredensvang har nemlig kvalitet nok til at spille med i toppen, mener cheftræneren.

- Med de kvaliteter, vi har, skal vi turde tro på på noget mere, og flasker det hele sig for os, så når vi også den top fire. Kan vi holde os skades­fri, så kan det også blive til medaljer, siger Erik Rasmussen til B.T.

"Tryllerik" er godt tilfreds med den trup, han har til rådighed.

- Vi har sindsygt mange store profiler. Bare se på Jakob Poulsen, Dioh Williams, Michael Lumb, Peter Graulund, Nando Rafael, og jeg kunne blive ved. Holdet er fyldt med profiler, siger AGF-træneren.

AGF spiller første kamp i SAS Ligaen den 20.juli, hvor modstanderen er AaB.