Esbjerg bomber FCM ud af pokalen
Foto: Christer Holte/Polfoto
Generelle

Esbjerg bomber FCM ud af pokalen

FC Midtjylland er færdige i DBU Pokalen efter 3-0 nederlag i Esbjerg.

Esbjerg fB har stolte pokal-traditioner, men var torsdag kommet på en svær opgave. Guld-favoritterne fra FC Midtjylland gæstede Blue Water Arena i en kamp, hvor værterne dog sejrede overbevisende med 3-0. 

FC Midtjylland fik dog gyldne tilbud i indledningen. I kampens fjerde minut tog Tim Janssen et godt dybdeløb, men angriberen var for længe om at afslutte. Minutter efter gentog scenariet sig, men det var ulvene, der lagde et tryk. 

Kampen ændrede dog karakter efter et kvarters spil. Jakob Ankersen blev fældet af Francis Dickoh i feltet, der modtog direkte rødt kort. Fra 11 meter pletten scorede Ankersen sikkert, og oddsene var for alvor svære for de midtjyske gæster. 

Kampen faldt en smule i tempo efter scoringen, hvor begge hold dog havde chancer til scoringer. Ti minutter før pausen var det dog FCM, der kom i yderligere problemer. En bold på tværs i feltet blev sendt i eget net af Tim Sparv, og så kunne Esbjerg tage en 2-0 føring med til pause. 

I anden halvleg fik Martin Pusic en stor mulighed for 3-0, da han fri i feltet sparkede forbi i det 51. minut. Minutter efter kom Jakob Ankersen alene igennem, men en heroisk tackling fra Tim Sparv forhindrede scoringen. 

Tempoet faldt en smule, inden vestjyderne med et kvarter igen lukkede begivenhederne. Mikkel Vestergaard tog et træk i feltet, og sendte køligt bolden i det lange hørne. 

Esbjerg kom tættest på yderligere scoringer, men kunne tage en 3-0 sejr torsdag aften. Holdet er dermed videre til kvartfinalerne i DBU Pokalen.