Superliga

Linderoth i FCK-retur?

I sommeren 2007 tog Tobias Linderoth afsked med FC København efter tre år i den danske hovedstad, nu kan svenskeren være på vej mod et comeback i den hvide trøje.

- Dengang jeg skiftede, var jeg jo meget tæt på at forlænge med FCK, men så kom Galatasaray og tilbød tre år i stedet for. Jeg vil slet ikke afvise noget. Nu er min kontrakt ved at være forbi, og hvad det ender med, ved jeg ikke, siger 30-årige Tobias Linderoth til sporten.dk

Svenskeren satser på at opfylde sin kontrakt der udløber næste sommer, men holder dog døren på klem for et januarskifte.

- Man ved aldrig, hvad der kan ske, men jeg vil begynde at kigge mig lidt omkring i januar, og så må vi se, hvad der sker.