Brad Friedel, der har rekorden for flest Premier League-kampe uden afbud, skal være U/19-landstræner i hjemlandet.

I sommer stoppede Brad Friedel sin lange karriere i en alder af 44, og nu begynder en ny. Den tidligere målmand skal være landstræner for det amerikanske U/19-landshold.

Det er en mand med masser af erfaring, der tager over for de unge knægte. Fridel har 82 landskampe for USA og deltagelse ved tre VM-slutrunder bag sig. Derudover har han spillet langt over 476 Premier League-kampe i sit navn.

Han har også rekorden for at have spillet flest kampe på stribe uden et eneste afbud. I 310 forsøg fra 2004 til 2012 og for klubber som Blackburn, Aston Villa og Tottenham spillede Friedel alle ligakampe.

Siden han stoppede karrieren i sommer, har Friedel arbejdet med unge spillere på Tottenhams akademi. Men allerede før målmandshandskerne blev lagt til side, begyndte han arbejdet med trænergerningen. 

- Jeg ser frem til muligheden for at hjælpe med at udvikle vores unge spillere til professionelle og A-landsholdsspillere. De sidste fire år har jeg fokuseret mit trænerarbejde på akademi- og udviklingsniveau, og jeg er spændt på at arbejde med hele gruppen af engagerede ungdomslandsholdstrænere for at forbedre vores udvikling her i USA, siger han til US Soccers hjemmeside.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Pione Sisto, når transfervinduet lukker?