Thomas Sørensen tæt på at offentliggøre Melbourne-skiftet
Generelle

Thomas Sørensen tæt på at offentliggøre Melbourne-skiftet

Allerede tidligere på sommeren lå det kortene, at den tidligere danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen tager en tørn i australsk fodbold, og nu er skiftet til Melbourne angiveligt tæt på at blive en realitet.

Allerede i starten af juli kom det frem, at den tidligere danske landsholdskeeper Thomas Sørensen, der i stort set hele sin karriere har spillet i engelsk klubfodbold, ville forsætte karrieren i australsk fodbold med Melbourne City som nu klub.

Dengang var Sørensen, der er blevet 39 år, midt i sin næsten 6.000 kilometer lange cykeltur tværs over USA, hvor han har samlet ind til velgørenhed for syge danske børn og ønskede på ingen måder at kommentere på historien og holdt dermed fuldt fokus på sine velgørende mål - selv om aftalen stort set på det tidspunkt skulle have været på plads med den australske klub.

Nu er Thomas Sørensens cykeltur vel overstået, hvilket også er årsagen til, at historien igen er dukket op til overfladen. Denne gang er det BT, der meddeler, at Thomas Sørensen er tæt gøre skiftet til en realitet.