Generelle

Trezeguet skal til Argentina

David Trezeguet skifter til River Plate, der befinder sig i den næstbedste argentinske række.

Silly Season nærmer sig med hastige skridt og det betyder at der begynder at ske ting, og til tider underlige ting, rundt omkring på transfermarkedet. Anelkas skifte til Kina var et eksempel på det, men mindst ligeså mærkelig var fredagens sene udmelding om David Trezeguets skifte til argentinske River Plate.

Godt nok var franskmanden uden kontrakt, men et skifte til den argentinske 2. division var alligevel uventet.

- Jeg vil være med til at forme en del af denne klubs historie, udtaler Trezeguet selv om sit skifte, der forventes at blive en realitet i løbet af weekenden eller starten af næste uge.