Den danske U/21-landsholdsspiller Alexander Scholz har skabt sig et godt navn i Belgien. To år i Lokeren har budt på imponerende præsentationer samt en pokaltitel, og dette er ikke gået ubemærket hen.
Nu melder den belgiske storklub Anderlecht sig nemlig ind i kampen om danskeren, der ikke vil afvise at tale med bejlerne:
- Anderlecht er helt klart en interessant klub. Nu har jeg spillet i den belgiske liga i to år, og mit navn er godt hernede. Det vil være naturligt at blive i Belgien, hvis det eksempelvis er til en klub af Anderlechts størrelse. Det er en fed klub,« siger Alexander Scholz til BT.
Avisen melder desuden, at Anderlecht har interesse i at byde mellem ti og 15 millioner kroner for danskeren.