Generelle

Utrecht udfordrer FCK's Gerndt-køb

FC København er ikke ene om at ville have Helsingborg-profilerne Alexander Gerndt og Marcuis Nillson. Hollandske Utrecht har meldt sig på banen.

FC København jagter den svenske angriber Alexander Gerndt intensivt, og også hans klubkammerat i Helsingborg Marcus Nilsson er efter sigende på listen i Parken. Nu har de danske mestre imidlertid fået konkurrence omkring de to svenskere. Også hollandske Utrecht jagter Helsingborg-profilerne.

Læs også: Gerndt: FCK ville være et godt skifte

- Vi ser på mange spillere, men disse to er meget interessante. Vi leder efter spillere, som kan tage næste skridt, og de gav begge et godt indtryk, siger Utrechts sportschef, Foeke Booy, til fotbollskanalen.se.

Marcus Nilssons agent, Martin Dahlin, bekræfter, at der er stor interesse for midterforsvareren, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at Alexander Gerndt er et særdeles varmt navn. Nu håber Utrecht at sikre sig de to Helsingborgspillere - samt midtbanemanden Johan Mårtensson fra Gais - for snuden af FC København.

- Det er uinteressant for mig (konkurrencen med FC København, red.). Vi vil bare have spillere ind, som er klar til at give alt for Utrecht. Vi kan snart have en svensk trio, slutter Foeke Booy, der har fået næsten 250 millioner kroner i klubkassen efter salg af profilerne Ricky van Wolfswinkel , Kevin Strootman og Dries Mertens til henholdsvis portugisiske Sporting og PSV Eindhoven.