Video : Tipsbladet
La Liga

Barca bekræfter: Vil hente tidl. Superliga-profil

FC Barcelona ønsker at hente tidligere Superliga-spiller, bekræfter præsident Joan Laporta.

I forbindelse med Champions League-opgørene mod Napoli udtalte Xavi, at Stanislav Lobotka er den spiller fra det italienske mandskab, han helst vil have til klubben.

Og det ser ikke ud til, at det bare bliver ved snakken, for FC Barcelona-præsident Joan Laporta bekræfter nu, at catalanerne arbejder på at købe den tidligere FC Nordsjælland-profil.

Det gør han over for Mundo Deportivo.

- Vi har snakket om det med Deco (sportsdirektør i FC Barcelona). Barcelona vil gerne have ham, men der er andre ting, der skal ske først.

Stanislav Lobotkas agent, Branislav Jarusek, åbnede tidligere på ugen for, at sloveneren kan stå foran et klubskifte.

- Han er 30 år gammel, så hvis han får et uimodståeligt tilbud, vil vi diskutere det med klubben.

Jarusek fortalte i samme ombæring, at Lobotka i vinter modtog flere lukrative tilbud fra Saudi-Arabien, men at han foretrækker at blive i Europa og spille Champions League.

Han har kontraktudløb i Napoli sommeren 2027.