Video : Tipsbladet
La Liga

- Mbappe vil skabe ubalance i Real Madrid

Barcelonas præsident Joan Laporta er ikke misundelig på Real Madrid, fastslår han.

Kylian Mbappes kontrakt med Paris Saint Germain udløber efter denne sæson, og meget peger efterhånden mod, at han kommer til at skifte til Real Madrid. Hvis han gør det, så vil Barcelona-præsident Joan Laporta ikke være misundelig.

Det fortæller han i et interview med den catalanske sportsavis Mundo Deportivo.

Selvom han slår fast, at det slet ikke er sikkert, at skiftet kommer til at ske, så er han sikker på, at det vil udløse problemer i den spanske hovedstadsklub. Det handler blandt andet om, at de vil være nødt til at sende andre spillere videre.

- De får et problem der. De skal sælge en spiller (hvis Mbappé kommer red.), ikke sandt? Fordi de ikke begge kommer til at spille det samme sted, og de er også meget markante spillere, siger han og fortsætter:

- Det vil helt sikkert skabe ubalance omklædningsrummet. Det er ikke en gave, lyder det fra Laporta.

I Barcelona ligger det heller ikke ligefrem i kortene, at der kan hentes så dyre profiler til klubben i den kommende tid grundet de vanskeligheder, de har de de spanske lønloft-regler, som har gjort det svært for dem at registrere spillere til deres La Liga-trup.

Manchester United-ejer Jim Ratcliffe har senest været ude og pege på, at det ikke er det smarteste at hente Mbappe. Læs mere om det her.