Video : Tipsbladet
La Liga

Kæmpe ros til "dominerende" Andreas Christensen

Selvom FC Barcelona tabte til Girona lørdag aften, får Andreas Christensen ros for sin præstation.

FC Barcelona løb ind i et nederlag på 2-4 lørdag aften til Girona, selvom Xavis mandskab ellers gik til pause med en føring på 2-1. Og det nederlag gjorde officielt ærkerivalerne Real Madrid til mestre. 

Til trods for det er der ros til Andreas Christensen i de spanske medier.

Danskeren scorede et fornemt mål efter tre minutter og spillede lidt over time, før han blev udskiftet efter 69 minutter. Og minutter på banen brugte han altså på at imponere de spanske medier som Mundo Deportivo, Sport og Marca. 

Hos Mundo Deportivo sættes overskriften “Dominerende” på Andreas Christensens præstation, mens avisen skriver følgende:

- Som midtbanespiller sørgede han for klarhed og stabilitet, mens han kom med en masse vovemod og effektivitet i luftspillet.

Marca giver “AC” karakteren 7,5 - hvilket kun overgås af holdkammeraten Lamine Yamal, der får 8 - og skriver:

- Han var hovedpersonen i flere af Barcelonas scoringsmuligheder. Midtstopperen er blevet en uundværlig midtbanespiller.

Ifølge Sport var danskeren FC Barcelonas bedste i kampen, og avisen giver ham karakteren 8 ud af 10. Desuden

- Hvis du sætter ham i midterforsvaret, er han dygtig, og hvis du sætter ham i midten af ​​feltet, forvandler han holdet til noget meget seriøst, skriver avisen.

Sport kalder ham desuden “Lewandowski”, fordi Robert Lewandowski - ifølge avisen - ville være yderst tilfreds med at score det mål, Andreas Christensen satte ind.

“AC”står nu noteret for tre mål i sine seneste fire kampe.