Video : Tipsbladet
La Liga

Skyder mod Barcelona i dommersag: Ikke normalt

Real Madrid-præsident Florentino Perez kunne ikke lade være med at komme med sin mening om Barcelona.

Barcelona og Real Madrid spillede for få uger siden El Clasico, hvor det endte med en 2-1-sejr til hovedstadsklubben. Alligevel fortsætter kampen mellem dem udenfor banen, og lørdag kom der et skud fra Real Madrid-præsident Florentino Perez.

Det skete ved klubbens generalforsamling, skriver Marca. Her rev han op i Barcelonas dommersag, hvor de havde betalt millioner af euro til næstformanden i dommerudvalget i Spanien, José María Enriquez Negreira. 

Sagen er der ikke kommet nogen afgørelse på endnu, men Perez peger på, at Barcelonas gerninger har været med til at skade billedet af spansk fodbold.

- Vi skal have respekt for retssystemet. Det er ikke normalt, at en fodboldklub har betalt otte millioner euro (60 millioner kroner red.) i 20 år til næstformanden for dommerudvalget, siger han og minder om at de er blevet opfattet som forurettet i sagen, inden han fortsætter:

-  Det skader billedet af spansk fodbold. Det er ikke passende at forsøge at retfærdiggøre noget så alvorligt ved at forsøge at angribe de skadede, lyder det fra Florentino Perez.

Det var ord, som blev modtaget med store klapsalver fra salen i Madrid.

Real Madrid-præsidenten er senest også selv blevet anklaget for at have bestukket dommere. Læs mere om det her.