Argentina vil gøre Pochettino til landstræner
Landshold

Argentina vil gøre Pochettino til landstræner

Gerardo Martino stoppede som argentinsk landstræner efter Copa America-finalen, og nu leder fodboldforbundet efter en ny træner.

Efter finalenederlaget til Chile i årets Copa America valgte Gerardo Martino at træde tilbage som argentinsk landstræner. Siden har fodboldforbundet været på udkig efter en ny landstræner, og her har rygterne længe floreret. 

Angiveligt er formanden for forbundet Armando Perez opsat på at tage en snak med Diego Simeone og Jorge Sampaoli, der er træner for henholdsvis Atletico Madrid og Sevilla, men de to er ikke de eneste der overvejes. 

Ifølge La Nacion vil Perez nemlig også tage turen til England, nu hvor han er i Europa. Her vil han forsøge at overtale Tottenham-manager Mauricio Pochettino til at blive ny landstræner, selvom han har kontrakt med London-klubben indtil 2022. 

Den 44-årige træner spillede i sin aktive karriere 20 landskampe for Argentina.