Video : Tipsbladet
Landshold

Ecuador suspenderer fem spillere: Forlod hotellet før Argentina-kampen

Fem unavngivne spillere fra Ecuador er blevet udelukket af landsholdets kommende aktiviteter for at overtræde disciplinære regler i forbindelse med VM-kvalifikationskampen mod Argentina.

Argentina kvalificerede sig i den seneste landsholdspause til VM i sidste runde af den sydamerikanske afdeling, da de slog Ecuador med en sejr på 3-1. I den forbindelse er det kommet frem, at fem spillere havde forladt deres hotel før kampen.

Det koster nu de fem spillere, som er blivet suspenderet fra landsholdet. Det oplyser det ecuadorianske fodboldforbund ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Så snart landstræner Jorge Celicos melding var kommet os i hænde med dets detaljer og fakta, kunne komiteen enstemmigt suspendere de fem spillere fra alle landsholdet aktiviteter, lyder det i deres pressemeddelelse.

De fem spillere er der ikke kommet navne på endnu, men det bliver nok muligt at gætte sig frem til, hvem det nok er til den næste landsholdssamling. Hvad de lavede, da de forlod hotellet er heller ikke kommet frem.

I kampen mod Argentina kom Ecuador foran med 1-0, hvorefter Lionel Messi tog over og sikrede sejren for argentinerne med et vaskeægte hattrick. Det passer også godt sammen med Ecuadors kvalifikationsturnering, hvor de vandt deres første fire kampe, men kun to ud af de sidste 14, hvilket gav dem en placering som nummer otte ud af de 10 hold, som er med i den sydamerikanske kvalifikation.