Lindegaard afviser West Bromwich-retur: Kan ikke se mig selv vende tilbage
Illustration: DBU
Landshold

Lindegaard afviser West Bromwich-retur: Kan ikke se mig selv vende tilbage

Anders Lindegaard ser ikke sin fremtid hos West Bromwich Albion

Anders Lindegaard blev hasteindkaldt til seneste landsholdssamling, og det var ikke uden sammenhæng med den 32-årige danske målmands egen situation, efter han endelig er blevet førstemålmand hos Preston North End efter flere år på bænken hos Manchester United og West Bromwich.

Sidstnævnte har han endnu et års kontrakt med, men den forestiller han sig ikke, at han ender med at fuldføre.

 - Jeg kan ikke se mig selv vende tilbage til West Bromwich, og jeg tror heller ikke, at de ser mig komme tilbage. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle ende sådan, siger Lindegaard til Sky Sports, som Ekstra Bladet henviser til.

Fremtiden kan ligge i Preston North End i den tredjebedste række.

- Det er helt sikkert en mulighed. Vi er i dialog omkring det, og vi nærmer os hinanden. Det er en god mulighed.