Åge Hareide har indkaldt Peter Ankersen som gardering for Jens Stryger Larsen.

Jens Stryger Larsen startede inde på venstre back, da Danmark torsdag mødte Montenegro på udebane, men Udinese-spilleren måtte lade sig udskifte med en skade allerede i første halvleg.

Jens Stryger Larsen tog sig til baglåret, da han humpede fra banen, og han er tvivlsom til søndagens opgør mod Rumænien. Det har landstræneren taget konsekvensen af. DR skriver, at Åge Hareide har indkaldt FC Københavns Peter Ankersen som gardering. Han indgår dermed i truppen til Rumænien-kampen.

Umiddelbart ligner Riza Durmisi en starter i søndagens landskamp mod Rumænien, hvis ikke Jens Stryger Larsen bliver klar. Det var også Real Betis-spilleren, der afløste Stryger i 1-0-sejren over Montenegro. 

DBU har nu bekræftet, at Peter Ankersen er blevet efterudtaget.

SENESTE NYT...
OP | NED