Video : Tipsbladet
Landshold

Peter Bonde forbigået af DBU: Jeg var udsat for en parodi

Den tidligere assistentlandstræner retter kritik af DBU, der i 2015 ansatte en talentudviklingschef.

Peter Bonde retter tirsdag en skarp kritik af DBU, som han mener behandlede ham dårligt i forbindelse med jobopslaget for stillingen som talentudviklingschef. 

Peter Bonde blev efter sin assistentlandstræner-gerning kørt i stilling til hvervet som talentudviklingschef i DBU. Men efter udskiftningen i DBU-ledelsen blev Bonde i stedet trukket igennem to jobsamtaler med blandt andre den administrerende direktør Claus Bretton-Meyer.

- Jeg synes, jeg blev dårligt behandlet af den nye ledelse i DBU. Dette skal ikke lyde som en jammer, men det, jeg var udsat for, var en parodi. Jeg synes ikke, man var ærlig over for mig, siger han til DR Sporten.

Den tidligere assistentlandstræner blev fravalgt til fordel for Flemming Berg.