Video : Tipsbladet
Landshold

Simon Kjær: Vi har sat os selv under pres

Landsholdsanføreren kræver en sejr mod Rumænien på søndag. Intet andet er godt nok.

Danmark har brug for de tre point, når de søndag spiller mod Rumænien i VM-kvalifikationen. Det fortæller Simon Kjær.

- Der er ingen tvivl om, at kampen mod Rumænien er meget afgørende. Vi skal vinde dernede. Og det mener jeg også, vi har alle muligheder for, siger han ifølge Ritzau.

Efter nederlag til Polen og Montenegro i efteråret er Danmark efterhånden en smule presset forud for kampen. Men spillet har været godt på det sidste. Det er bare sejrene, der har manglet, fortæller Kjær.

- Jeg så en statistik fra kampen mod Montenegro, og vi havde bolden i 75 procent af tiden og langt de fleste chancer. Det er en kamp, vi kommer til at vinde ni ud af ti gange. Det var så bare ærgerligt, at det lige var den, vi tabte. Det har sat os under et lille pres, siger Simon Kjær.

Kampen spilles i Cluj på søndag kl. 20:45.