Video : Tipsbladet
Landshold

Sygdom og skade sender Dolberg hjem til Holland

Kasper Dolberg bliver ikke klar til søndagens VM-kvalifikationskamp mod Rumænien og må derfor forlade landsholdstruppen, har DBU onsdag bekræftet.

Kasper Dolberg pådrog sig i sidste uges Europa League-ottendedelsfinale mod FC København en mindre skade i lysken. 

Angriberen tilsluttede sig alligevel den danske landsholdstrup forud for søndagens VM-kvalifikationskamp mod Rumænien, men nu er han blevet sendt hjem igen. 

Det skyldes en kombination af skade og sygdom. 

- Tre dages behandling for en dårlig lyske uden der kunne spores forbedring, blev onsdag kombineret med 39 i feber og halsbetændelse. Kombinationen blev udslagsgivende for A-landsholdets sundhedssektor, der opgiver at få den 19-årige angrebskomet klar til søndagens kvalifikationskamp mod Rumænien, og Dolberg returnerer til Holland torsdag morgen, skriver DBU på sin hjemmeside. 

Det danske landshold havde grundet tvivlsspørgsmål om Dolbergs klarhed allerede indkaldt en erstatning i Marcus Ingvartsen, der stødte til truppen onsdag.