U/21-landsholdet afpudser formen i Lyngby mod USA og Sverige
Illustration: DBU
Landshold

U/21-landsholdet afpudser formen i Lyngby mod USA og Sverige

Det danske U/21-landshold spiller to testkampe i Lyngby, før det gør løs til EM-slutrunden i Tjekkiet til sommer.

Til sommer skal det danske U/21-landshold i aktion til EM-slutrunden i Tjekkiet, men først skal det unge mandskab igennem tre testkampe. Først gælder det Portugal på udebane i slutningen af denne måned, før Lyngby Stadion den 31. marts og 11. juni lægger græs til testkampe mod USA og Sverige.

- Vi er rigtig glade for i samarbejde med Lyngby Boldklub at have fået rammen for vores to sidste landskampe inden EM på plads. Vi er jo vant til at spille i Aalborg, så glæder os rigtig meget til at bruge denne anledning til også at vise holdet frem for de danske fodboldfans på Sjælland og få det helt rigtige afsæt til EM, siger landstræner Jess Thorup til DBU's hjemmeside.

Unionen oplyser videre, at kampene i Lyngby skal spilles der på grund at logistiske årsager, da holdet skal bo i Vedbæk i forbindelse med de to samlinger.

Den 17. juni sparker Danmark EM-slutrunden i gang med en åbningskamp mod de tjekkiske værter. Tyskland venter tre dage senere, før Serbien er modstander i den sidste gruppekamp den 23. juni.