West Ham-anfører håber stadig på landsholdsudtagelse
Polfoto: Jon Super
Landshold

West Ham-anfører håber stadig på landsholdsudtagelse

West Ham-anfører Mark Noble fortæller, at han stadig håber, han kan blive udtaget til det engelske landshold, selvom det endnu ikke er sket for den 28-årige midtbanespiller.

Mark Noble er efterhånden blevet 28 år, men det forhindrer ham ikke i at drømme om det engelske landshold. Det siger han til Talksport. Det engelske medie spurgte, om Noble var skuffet over ikke at være udtaget til Englands venskabskampe mod Tyskland og Holland, og at han aldrig har været udtaget før på det engelske seniorlandshold.

- Ja selvfølgelig, jeg er jo kun et menneske. Jeg er englænder, og alle englændere drømmer om at spille for landsholdet. Men det er ikke noget, jeg beslutter. Jeg har haft en god sæson, og jeg nyder den måde, vi spiller på. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var skuffet, men sådan er fodbold. Jeg bliver bare ved med at gøre, hvad jeg kan, og forhåbentlig er mine muligheder for at blive udtaget ikke ovre endnu. 

Mark Noble kan i stedet se frem til en testimonial-kamp på mandag, hvor spillere som Paolo Di Canio, Rio Ferdinand, Anton Ferdinand, Carlton Cole, Craig Bellamy, Scott Parker, Stewart Downing, Yossi Benayoun, Trevor Sinclair, Ian Bishop og Julian Dicks er med.