Braithwaite bomber videre for Toulouse
.
Ligue 1

Braithwaite bomber videre for Toulouse

Martin Braithwaite lavede sit fjerde sæsonmål i Ligue 1, da Toulouse spillede uafgjort mod Marseille.

Martin Braitwaite scorede igen i aften for Toulouse.

Danskeren, der har fået ny position som enlig frontangriber hos franskmændene, garnede for fjerde gang i denne sæson i Ligue 1, da Toulouse og Marseille delte onsdag aften.

Faktisk så det længe ud til, at Braithwaite skulle ende med at blive matchvinder, men i overtiden fik Marseilles unge belgier, Michy Batshuayi, udlignet til slutresultatet 1-1.

Forinden havde Braithwaite bragt Toulouse foran 1-0 i det 68. minut, da han drejede bolden forbi gæsternes målmand.

Braithwaite burde have lukket opgøret inden Marseilles reducering, men han brændte på sin store chance.

Opgøret var præget af mange røde kort. Hele tre spillere blev udvist. To direkte røde kort til Marseilles Benjamin Mendy og Steeve Yago fra Toulouse, mens Braithwaites holdkammerat Jacques Francois Moubandje modtog to gule kort.

Toulouse ligger nu på 14. pladsen i rækken, hvor Marseille derimod er placeret på 11. pladsen.