Ludovic Guily: Mbappé bedre end Messi i den alder
Jean Catuffe / Contributor
Ligue 1

Ludovic Guily: Mbappé bedre end Messi i den alder

Ludovic Giuly sammenligner i et interview sin tidligere holdkammerat Lionel Messi med det franske stjerneskud Kylian Mbappé. Og det ser godt ud for den unge franskmand.

Den tidligere stjernespiller for blandt andet F.C. Barcelona og det franske landshold støder nu til koret, der sammenligner PSG's stjernefrø Kylian Mbappé med F.C. Barcelonas argentinske troldmand. Og Giuly har høje forventninger til sin franske landsmand. Det skriver spanske Marca.

- Messi debuterede, da han var 17, og det samme gjorde Mbappé. Han har et kæmpe potentiale, og alt hvad der skal til for at blive en stor spiller.

Guily tilskriver særligt Mbappés gode hoved og hans professionalisme en stor del af æren for franskmandens tidlige succes.

- Mbappé er mere professionel, end Messi var i den alder, og Mbappé er bedre til at passe på sin krop. Messi havde store problemer med kroppen undervejs i sin udvikling, så det var mere kompliceret for ham. 

Og man skulle tro, at Guily ved hvad han snakke om, da han selv spillede med Lionel Messi i F.C. Barcelona fra 2004-2007. Og han har siden kunne følge argentineren og hans kolossale succes.

Mbappé, der skiftede fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i sommerens transfervindue, har endnu ikke argentinerens meritter. Men med en alder på blot 18 år, har han masser af tid endnu. Indtil videre har han da også startet sæsonen fremragende i sin nye klub, hvor han allerede har bidraget med tre mål og to assist.