Marseille-kant vil væk til sommer
Ligue 1

Marseille-kant vil væk til sommer

Marseilles Andre Ayew tror ikke, at klubben kan udfordre PSG i næste sæson, og derfor vil han væk fra klubben til sommer.

Andre Ayew vil søge efter nye græsgange, når hans kontrakt med Marseille udløber til sommer. 
 
Tidligere på ugen gik Marsielles præsident offentligt ud og fortalte, at klubben ikke havde råd til at beholde Ayew, og nu bekræfter den 25-årige kantspiller, at han forlader klubben til sommer. 
 
- Præsidenten har talt. Vi ved, at jeg forlader klubben, siger Ayew ifølge Goal.com. 
 
Ayew mener nemlig ikke, klubben har et konkurrencedygtigt hold, som kan udfordre PSG i næste sæson, mens han heller ikke har kunnet blive enige med klubben om forlængelse af kontrakten. 
 
- Der er mange ting, som ligger bag denne beslutning. Vi prøvede at finde en løsning, men det blev hurtigt kompliceret, både hvad angår de sportslig og de økonomiske aspekter. 
 
- Jeg forventede mere. Jeg ville have, klubben skulle have en konkurrencedygtigt hold næste sæson, som kunne kæmpe med om titlen, men det blev jeg ikke forsikret om. Og klubben kunne heller ike tilbyde mig den samme løn, siger Andre Ayew, som dermed kan skifte på en fri transfer til sommer.