2016-03-02 20:06
Foto: Polfoto/Matt Dunham

Tottenham går to store kampe i møde. Det er for uger som denne, at man bliver fodboldspiller, siger Toby Alderweireld.

Toby Alderweireld har spillet hvert eneste minut af Tottenhams 27 Premier League-kampe i denne sæson, og han har haft kæmpe indflydelse på holdet, der blot har lukket 21 scoringer ind.

Stopperen forventes også at starte inde, når man onsdag aften møder West Ham, og Alderweireld erkender, at han glæder sig meget til de kommende kampe mod rivalerne fra West Ham og Arsenal.

- Dette er kampene, man gerne vil spille. Dette er de store kampe. De kampe, man ikke kan beskrive. Jeg ser virkelig frem til at møde West Ham og derefter Arsenal. Man bliver fodboldspiller for uger som denne. Jeg er meget heldig og beæret over at spille denne type kampe, fortæller belgieren til Spurs TV.

Efter Leicesters pointtab mod West Bromwich tirsdag aften kan Spurs med en sejr over The Hammers overtage rækkens førsteplads. Vinder man desuden mod rivalerne fra Arsenal, vil The Gunners højst sandsynligt være ude af spillet om mesterskabet.

Alderweireld fortæller dog, at man intet tager for givet, selvom han erkender, at selvtilliden er stor.

- West Ham er et rigtig godt hold, og det bliver en test. Jeg har før sagt, at jeg tror, vi kan slå ethvert hold, og det er ikke arrogance, for det eksisterer ikke på vores hold - det er selvtillid.

- Vi arbejder rigtig hårdt, og hvis vi arbejder hårdt og giver 100 procent, kan vi ikke være skuffede efter kampen. Det er sådan, vi gerne vil spille i denne uge. Vi vil give alt, og så må vi se med resten, slutter den tidligere Atletico Madrid-spiller.

Tottenham vil med en sejr over West Ham opnå 57 point, som Leicester allerede har. Spurs vil dog overtage førstepladsen på en bedre målscore.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem afløser Jakob Michelsen som træner i SønderjyskE?