Alex Song mangler kun lægetjek i West Ham
Premier League

Alex Song mangler kun lægetjek i West Ham

London-klubben er enige om en fast aftale med sidste sæsons lejesvend fra FC Barcelona.

West Ham har ligget i forhandlinger med FC Barcelonas Alex Song de sidste tre uger, men nu skal parterne være blevet enige.

Det betyder, at Song kun mangler at bestå lægetjekket, før han er tilbage i London-klubben, hvor han med stor succes imponerede i sidste sæson som lejesvend.

Denne gang drejer det sig om en fast kontrakt for den tidligere Arsenal-midtbanespiller.

- Vi er virkelig overbeviste om, at han vil bestå lægetjekket, og alle fodboldfolk i hele England er enige om, at han var stålende i sidste sæson, siger West Ham-manager Slaven Bilic ifølge Goal.com.

- Hvis vi kan få ham til at spille sådan igen i hele sæsonen, kan det være en afgørende ting for os, slutter manageren.

27-årige Alex Song opnåede 27 Premier League-kampe for West Ham i sidste sæson.