Berahino dropper sin strejke efter misset transfer
Foto: Nick Potts/Polfoto
Premier League

Berahino dropper sin strejke efter misset transfer

Der nærmer sig igen fredstilstande mellem Berahino og West Bromwich efter spilleren blev nægtet en transfer på sidstedagen af transfervinduet.

Hvis der var en spiller, der var rasende på sidste dag af transfervinduet i England, så var det Saido Berahino fra West Bromwich. Det var han, fordi hans klub afviste gentagende bud på spilleren fra Tottenham.

Reaktionen bestod i et massivt udbrud på twitter, hvor han gjorde det klart, at han ikke ville spille for West Bromwich igen. Men ligesom tweetet igen er blevet slettet, så understreger den engelske spillerforenings direktør Gordon Taylor, at spilleren stopper sin strejke.


Det siger han i et interview i BBC's Sportsweek. Her fortæller direktøren, at der har været kontakt til både spiller og klub, og man regner med, at de får løst deres problemer inden længe.

Berahino havde sit helt store gennembrud i Premier League i sidste sæson, hvor det blev til 14 scoringer suppleret med seks yderligere i FA Cup og Ligacup, så den 22-årige er en spiller med potentiale i.

Andre spillere som John Stone reagerede mindre voldsomt, men havde tidligere meldt klart ud, at han gerne ville til Chelsea, men har altså måtte blive i Everton, som klubben naturligvis også er i sin ret til.