Carroll: West Ham kan komme i Europa
Foto: Michael Zemanek / Polfoto
Premier League

Carroll: West Ham kan komme i Europa

Andy Carroll var klar i udtalelserne efter 3-0-sejren mod Hull søndag. Angriberen er sikker på, at West Ham kan nå europæisk fodbold.

Andy Carroll var manden, der startede scoringen på Upton Park, da West Ham søndag eftermiddag sejrede mod Hull City. Med sejren rykkede West Ham op på sjettepladsen, kun tre points bag Arsenal og fire points bag Champions League-pladserne. 

Målscoreren er sikker på at The Hammers kan spille sig op på pladserne, der sikrer europæisk fodbold i næste sæson. 

- Der er tro i omklædningsrummet, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre med de præstationer vi leverer dag-ud, dag-ind, siger han til Sky Sports og fortsætter:

- Jeg ved, at vi ikke har vundet i de seneste kampe, men vi har haft præstationer, der kan tage os til toppen. 

Sejren var West Hams første sejr i en måned.